Blog

Her vil jeg blogge uhøjtideligt om stort og småt primært om mit arbejde som fotograf. The blog will only be in Danish. Sorry, but you can always use Google Translate ;-) It might not make sense, but at least it's entertaining.

Fotos af PJ Harvey

Forrige søndag var jeg på arbejde for Polfoto, hvor jeg skulle dække PJ Harveys koncert i Falconer Salen på Frederiksberg. Salen var helt fyldt med tilskuere

Klokken 20.13 gik hun på scenen. Klokken 20.25 blev alle fotografer ledt væk. Tre numre. Det er hvad en fotograf normalt har til at få de billeder, der skal bruges. Jeg kan godt lide begrænsningen, da det er med til, at jeg arbejder langt mere fokuseret, end hvis jeg havde en hel koncert. Når jeg samtidig får mulighed for at tage billeder af en kunstner, der har noget på hjertet, er det dejligt.

Jeg er ikke personligt fan af hende, men det var fedt at få lov af fotografere til hendes koncert. Det er noget helt andet at dække en koncert end at være til hele koncerten som publikum. Ofte kommer jeg en hel del tættere på en tilskuerne, men jeg har ikke tid til at slappe af og nyde musikken. Tilgengæld føler jeg, at jeg måske får en kortere, men mere intens oplevelse af koncerten.

Du kan se anmeldelserne og mine billeder af koncerten på Politiken, Ekstra Bladet og Information.

Koncertanmeldelsen og fotos i Politiken tirsdag d. 11. oktober 2016.